[:sv]De krænkedes land[:]

[:sv]Den 10. juli 2010 dukker tre kvinder op på en restaurant i den svenske by Hallunda. De har planlagt en hyggelig aften med finsk karaoke. Men festen ender brat. En vagt afviser dem i døren. Deres tøj lever ikke op til restaurantens dresscode, lyder begrundelsen. Det skal vise sig at blive en dyr affære for restauranten. Kvinderne klager, og den svenske Diskriminationsombudsmand er på pletten. De tre kvinder var iført traditionelle finske romakjoler,
og ombudsmanden er ikke i tvivl. Der var tale om etnisk diskrimination. Erstatning til de krænkede: 50.000 svenske
kroner – plus sagsomkostninger.

Sceneskift. Den 5. april 2012 et sted i Danmark. Tre unge mænd af anden etnisk herkomst afvises ved døren til
et diskotek. På en lydoptagelse siger dørmanden: »I er afvist uden grundlag.« Det skyldes ikke deres beklædning. I
Ligebehandlingsnævnets afgørelse kan man læse, at de tre unge mænd havde »stilet« tøj på, og at ingen af dem havde en »forkert/gadedrengs-frisure«. Ligebehandlingsnævnet er ikke i tvivl. Der er tale om etnisk diskrimination. Erstatning til de krænkede: 2.500 kroner.

I Sverige kan man få næsten 20 gange mere i erstatning, hvis man afvises på grund af påklædning, end man kan få i
Danmark, hvis man afvises på grund af hudfarve. Sag efter sag demonstrerer denne forskel. Som dette eksempel fra september 2010, da en handicappet mand i kørestol afvises, da han vil købe en øl på et pizzeria et sted i Sverige. Ekspedienten begrunder det med, at han er utryg, fordi han ikke ved, hvilke medikamenter kørestolsbrugeren er
på. Resultat: diskrimination af handicappet. 50.000 kroner i erstatning. Der findes ingen lignende sager herhjemme. Hvordan kan det være, at de to lande ser så forskelligt på forskelsbehandling? Hvad har gjort, at diskrimination behandles, forstås og straffes så forskelligt på hver sin side af Øresund?

Läs hela artikeln som PDF här.

Publicerad i Weekendavisen juli 2018.[:]